3. september var en stor dag på LME. 
- Det blev markeret på forskellig måde, at der har været efterskole i Løgumkloster i 60 år.
- For første gang var jubilarer på skolen både 25 års-, 50 års- og nu også 60 års jubilarer.
- Mange elever fra de sidste elevhold mødte igen op på skolen.
Solen skinnede hele dagen, der blev spillet fodboldkampe mellem forrige og nuværende elevhold, jubilarerne brugte eftermiddagen til at genses og genopfriske gamle minder og vi var alle sammen til en festaften i hallen.
Ved denne festaftenen prædikede tidligere forstander Jens Peter Rejkjær, jubilarerne fortalte fra deres tid på skolen, Erik Sode Nielsen førte os med ord og billeder gennem skolens 60 årige historie og vi spiste fødselsdagslagkage.
Det var rigtigt spændende at møde eller gense så mange af skolens tidligere elever og vise hvad skolen er i dag.