Løgumkloster Efterskole  ligger i byen, hvis historie går mere end 800 år tilbage, hvor munkene byggede den utroligt smukke Klosterkirke.
 
I byen, hvor der bor omkring 3500 mennesker, er der et rigt kulturliv. Byen er kendetegnet af at være hjemsted for en række institutioner.   
                                                                                                                   
Løgumkloster Efterskole, der har plads til 104 elever, tilbyder undervisning på 9. og 10. klasses niveau. Skolen er oprettet i 1951 af Luthersk Missionsforening, som er en bevægelse inden for Folkekirken. Skolens grundlag er en urokkelig tillid til Bibelen som Guds ord.

Løgumkloster Efterskole er fuldt udbygget med særdeles gode undervisningsfaciliteter, sportshal, tennisbane, skateboard-ramper, beachvolley bane og en dejlig, stor have, der ikke ligger langt fra skov og fredede arealer. Vi tilbyder en mængde valgfag som videoværksted, foto, træ- og metalsløjd, motorlære, markfræs, keramik, tekstil, smykkeforarbejdning, edb, multimedie, psykologi, musik og drama, ledertræning med meget mere …
    Vi lægger vægt på at
  • give engageret, relevant og kvalificeret undervisning
  •  tilgodese det hele menneske gennem boglige, kreative og musiske fag
  • arbejde for en sund sjæl i et sundt legeme bl.a. gennem idrætsaktiviteter
  • skabe respekt omkring den enkelte elev, fordi hvert menneske - uanset tro, hudfarve og politisk overbevisning - er enestående
  • forkynde evangeliet om Jesus til personlig modtagelse og tro
  • give hjælp til at leve et kristent liv