Instagram

"Min himmelske jul" - Julegospelkoncert

d. 7. december

Fodboldlinjen

Som elev på fodboldlinjen kan du forvente mange gode fodboldoplevelser sammen med andre, der brænder for fodbold.

Målet er igennem masser af fodboldspil og fodboldtræning at skabe glæde og begejstring for denne dejlige sport. Vi vil gerne være med til, at skubbe dig i en positiv retning i forhold til din personlige udvikling, både som spiller og menneske. Vi ønsker igennem fodbold at give gode sociale oplevelser, godt samvær omkring sport, samt udvikle elevernes eget talent.      

Du kan forvente af os: At vi møder op velforberedte og med et klart mål for de enkelte lektioner, at vi vil sætte fokus på dig som fodboldspiller og coache dig frem til at blive en bedre spiller.

Vi forventer af dig: At du altid møder motiveret til lektionerne, er engageret i lektionerne (også selv om det regner og er koldt), at du er med til at tage ansvar for din egen fysiske form, både styrke og konditionsmæssigt.  

Træningsmængde:

  • 6 timer hver uge for drenge.
  • 4 timer hver uge for piger.
  • Mulighed for 2 timer fælles taktisk/fysisk træning.
  • I sommerhalvåret på græs, på egen bane eller lånte baner nær skolen. I vinterhalvåret 4 timer på kunststofbane nær skolen, samt to timer indendørs fodbold.

Indholdsplan:
Teknisk: Hovedstød, pasninger, afslutninger, 1. berøring, indlæg, 1v1-situationer, dribling/finter
Taktisk: Spilleren-bold-medspiller-modspiller-holdspil, holdtaktik:
Forsvarsspil, erobringsspil, opbygningsspil, afslutningsspil, omstillingsspil, 7v7 og 11v11
Fysisk: Vægt og hurtighedstræning
Mentalt: Selvtillid, Præsterer under pres, Parathed/fokusering, målsætning og motivation
Fairplay: Fokus på fairplaybegrebet både på og uden for banen, skabe gode tabere og vindere
Træningsmetoder: Stationstræning, Gruppetræning, Pladsspecifik træning, Hold træning 

Vi deltager i en nyoprettet efterskoleturnering med lokale skoler, DBU-pokal turnering for efterskoler, efterskole DM ude og inde. Evt. træningskampe

Ved tilmelding: Meld klub, niveau, antal år man har spillet, position på banen. Meld også gerne hvis eleven ikke kan/skal meldes ud af nuværende klub (vi skal bruge spillerlicens i forhold til JBU-kampe)

"På fodboldlinjen er jeg blevet mere boldsikker og jeg har fået mere power i benene"

Gustav
 

Trænere:
Carsten Tygesen, ct@lme.dk, 22 57 04 90

Elisabeth Ringsmose Andersen, ea@lme.dk

Billeder fra fodboldlinjen

Se tidligere nyheder

20-04-2018

Velkommen til Jacob, unglærer 18-19

Velkommen til Jacob, unglærer 18-19
Læs mere...
11-04-2018

Galla 2018

Gallafesten var årets sidste fest, og det blev fejret i stor stil
Læs mere...
30-03-2018

Flot indsamlingsprojekt - Slået på målstregen

Slået på målstregen, men flot indsamlingsprojekt
Læs mere...
23-03-2018

Digitalt Design på besøg ved DR - P4

Digitalt Design på besøg ved DR - P4
Læs mere...
23-03-2018

Nyt projekt "Køkkentjansen"

Vi deltager fra 2019 i projektet køkkentjansen.
Læs mere...
10-03-2018

Musical - Ronja Røverdatter

Mon Mattis-slægten og Borka-røverne nogensinde vil enes
Læs mere...