Vælg side
Fri Fagskole
FRI FAGSKOLE
Få den fulde efterskoleoplevelse uden den boglige undervisning.
FRI FAGSKOLE - EN PRAKTISK VEJ TIL DIN FREMTID
Vil du have den fulde efterskoleoplevelse, uden at sidde stille i klasselokalet det meste af dagen? På Løgumkloster Efterskole og Fri Fagskole får du et år, hvor praktisk undervisning er i centrum, og hvor dine evner med hænderne bliver taget lige så seriøst som boglig læring.
En fri fagskole er en erhvervsrettet kostskoleform, hvor mindst en tredjedel af undervisningen er praktisk. Her bliver du ikke kun klogere på fag, du bliver også klogere på dig selv og din fremtid. Et ophold kan være en direkte vej mod en erhvervsuddannelse og kan i mange tilfælde erstatte dele af grundforløbet. Samtidig holder du alle muligheder åbne, hvis du senere vælger en gymnasial retning. Du kan starte efter 9. klasse eller, hvis du er fyldt 16 år, og tage dit ophold som en 10. eller 11. årgang.
HVAD VI TILBYDER PÅ LØGUMKLOSTER FRI FAGSKOLE
Som elev bliver du en del af det samme stærke fællesskab som efterskoleeleverne. I deler værelser, måltider, ture, fritid og valgfag, det er kun undervisningen, der adskiller sig. Når andre går i klasselokalet, arbejder du i værkstederne. Som Fri fagskole elev får du også mulighed for at vælge et profilfag, som enten kan være noget bogligt, noget samfundsmæssigt eller praktisk og du vil også have mulighed for at vælge fokus kristendom.
Løgumkloster Fri Fagskole tilbyder 4 fagretninger:
Vil du udrette noget med hænderne og prøve kræfter med nogle af de helt klassiske håndværksfag? Mulighederne for uddannelse og job er mange: Tømrer, snedker, smed, murer, elektriker og meget mere.
Vil du gerne arbejde med mennesker, fx i en børnehave, på et plejehjem eller i sundhedssystemet? Så er care for dig! Vi arbejder med kommunikation, pædagogik, psykologi og kroppen.
Vil du gerne designe og skabe noget unikt? Det kan være indenfor tekstil og beklædning, brugskunst, grafisk design og meget andet. Vi arbejder med designprocesser indenfor en række forskellige materialer og områder.
Vil du gerne stå i et køkken, eller vil du hellere ud blandt gæsterne? Du kan både fortsætte med at uddanne dig som kok, cater, gastronom, bager eller måske som tjener, receptionist eller event manager.
KONTAKT OS OS HØR MERE
Overvejer du fri fagskole, eller er du i tvivl om, hvilken retning der passer til dig? Så tag kontakt til os og få en snak om dine muligheder. Vi hjælper dig med at finde den vej, der giver mening for dig.
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL OM FRI FAGSKOLE
Hvad er fri fagskole?
Fri fagskole er en praktisk orienteret kostskoleform med fokus på erhvervsuddannelser, hvor en stor del af undervisningen foregår i værksteder.
Hvad betyder fri fagskole?
Det betyder, at undervisningen er fleksibel og praksisnær med fokus på at udvikle dine praktiske kompetencer.
Hvorfor vælge Fri Fagskole?
Det er et godt valg, hvis du vil prøve kræfter med et fag, tage et modningsår eller ønsker en mere praktisk tilgang til læring.
Hvad er forskellen på efterskole og fri fagskole?
På en fri fagskole er en større del af undervisningen praktisk, mens efterskolen har mere boglig undervisning.
Er fri fagskole for mig?
Hvis du er træt af traditionel skole, gerne vil arbejde med hænderne eller har brug for at afklare din fremtid, kan fri fagskole være det rigtige valg.
