Vælg side
Livet på lme
OPLEVELSER
Rejser
Alle elever får to udlandsture
Storturen i september er fælles for hele skolen. Her får vi en masse fælles oplevelser på en destination i Europa. De seneste år er turen gået til Milano, Normandiet eller Barcelona.
K-M-S-turene i januar er opdelte, hvor du vælger én af tre ture. En kulturtur til en europæisk storby, skitur i Østrig eller missionstur i Tanzania (for elever, der har valgt Fokus kristendom).
Skoleåret krydres også med mindre fællesskabsture blandt andet i introugerne og i afslutningsugen.
“De særlige oplevelser, jeg helt klart tager med mig, er storturene. Når vi har været i udlandet, har vi vandret rundt i byer og gader, besteget bjerge og købt en masse souvenirs. Jeg husker også de sene aftener, for eksempel i Italien, hvor vi havde nogle rigtig gode og dybe samtaler. Det har været fantastisk, og det kommer jeg aldrig til at glemme.”
- Elev fra årgang 2025/2026

Musical
Sammen skaber vi magi.
Den årlige musical er et absolut højdepunkt for rigtig mange elever (og også for lærerne). Her får du for alvor lov til at opleve at være en del af noget større, og at magi virkelig opstår, når vi laver noget sammen.
På bare en uge forvandler vi sammen skolens hal til et eksotisk sted, hvor eventyret finder sted. Alle elever er i gang og har hver deres vigtige rolle at udfylde med kulisser, kostumer, sminke, lyd og lys, scene, musik, sang og skuespil.
Hvert år kommer omkring 2500 tilskuere og ser forestillingerne, og det er altså en oplevelse af de helt store.
“Musical har virkelig også været fedt, fordi vi har været sammen om at skabe noget som fællesskab.”
- Elev fra årgang 2025/2026
Koncerter
Kom ud over scenekanten.
Vi har to større elevkoncerter i løbet af året: Efterårskoncert og forårskoncert. Det er her eleverne fyrer en fest med alt det, som de har arbejdet med både i musikfagene, kunst, adventure og meget mere, som eleverne selv finder på.
…og mon ikke også lærerbandet trækker en paryk på og giver et nummer.
Koncerterne er åbne for alle interesserede, og det er gratis at deltage.
